Der er sket meget

I løbet af sidste uge er der sket mange ting, som jeg har skrevet lidt om:

1.      Mødte danske piger til en picnic i den danske kirke og fik nye venner, hvilket var rigtig fedt.

Dem mødte jeg en uge efter jeg var ankommet, så alting var stadig nyt og jeg savnede folk derhjemme. Men det var fedt, at få nogle venner, sådan at man havde noget at lave.

Den følgende uge var ret hård synes jeg! Mandag, tirsdag og onsdag var jeg nede og ved ikke helt hvorfor. Eller, jeg tror det var fordi alting er så nyt, jeg taler ikke sproget så godt og følte mig lidt alene! + jeg synes, at det var uoverskueligt, at tale med børnene og prøve at blive venner med dem! Men heldigvis vidste jeg, at jeg om torsdagen skulle til en velkomst café, hvor jeg ville møde andre au pairs fra mit bureau + valgaften i det danske hus om aften sammen med nogle af de danske piger og om fredagen skulle jeg til Versailles for at mødes med Christine.

Men jeg synes virkeligt, at det var hårdt fordi, jeg kunne ikke forstå børnene (kun delvist, og når de talte langsomt). Så når de skændes er det intet jeg rigtigt kan gøre. Og da drengen og pigen så var op og skændes tirsdag aften blev det hele bare endnu værre! Kunne ingen ting forstå så det var virkelig ubehageligt. Da forældrene så kom hjem, og hørte hvad der var sket, blev de meget sure på børnene, som fik sig en skideballe!

Jeg synes faktisk, at det hjalp rigtigt meget, fordi forældrene fik sat nogle ting på plads for børnene, hvilket gjorde, at jeg føler, at børnene respekterer mig meget mere end før + drengen spiser sin mad nu og er meget sød overfor mig (han ville ikke spise sin mad, hvilket udløste skænderiet).

Så senere samme aften sad vi alle sammen og se en meget sjov fransk film – den kan jeg virkelig anbefale. Det er lidt a la Selskabsrejsen bare på fransk. Især personen, Patrick, var sjov!

(Dette er billeder fra filmen "Camping". Manden i den lyserøde bluse er Patrick, som jeg synes var meget sjov. Helt klart min ynglingsperson i den film).

Men en anden ting, som også var meget uoverskueligt var mine hverdagspligter: hvad er det præcis jeg skal og hvornår skal jeg gøre det osv. Men nu er jeg ved at have styr på det og Soizic laver en madplan til mig hver uge, sådan at jeg har noget at gå efter. Problemet er bare, at jeg ikke kan se det. Så pigerne bliver nødt til at hjælpe mig og hvis ingen kan læse det må vi ringe til Soizic og spørge!