78800 Houilles
Nu, hvor min familie er taget til London er jeg helt alene indtil på søndag.
De tog af sted i går, så i dag var min første dag alene. Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg skal lave i de her dage, da mange af mine au pairs veninder ikke har fri, da forældrene skal arbejde, og derfor skal de passe børn hver dag fra morgen til aften. Men i dag havde jeg sat mig for at gå en lang tur og få købt nogle få ting, som jeg manglede (bl.a. kaffe). Jeg gik derfor hele vejen hen til den Carrefour, som ligger i Montesson og så hele vejen tilbage. Jeg brugte i alt 2 ½ time og fik gået omkring 10,33 kilometer, men med Mads og Monopolet podcast i ørerne gik tiden og kilometerne hurtigt J
Vejret havde været fantastisk hele dagen, blå himmel og lunt, og jeg regnede med, at det ville blive sådan resten af dagen. Men efter 20 minutters gang begyndte det selvfølgelig at regne! Da jeg ikke havde nogen paraply var der ikke andet for, end at dække mit kamera til og gå videre! Det regnede heldigvis ikke så meget, så jeg blev ikke så våd! J
Men jeg fik taget nogle få billeder af Houilles, ikke så mange, men der skal nok komme flere.
Pigernes skole
Min vej (La Defense i baggrunden)
I morgen regner jeg med at besøge Louvre og bruge hele dagen derinde.
"Mine børn"
Til dem, som gerne vil se de børn, som jeg passer hernede:
Fra venstre: Lucile, Romain og Elodie.
Jeg skal nok prøve, at få taget nogle bedre billeder af dem :-)
Besøg fra Danmark
Mor, far og Christopher kom endelig til Paris (eller rettere Versailles). Jeg var taget over til Christine om morgenen og var der indtil kl. 13 hvor de kom.
Det var super dejligt at se dem igen. Først så de Christines lejlighed og derefter gik vi hen til en restaurant for at få noget frokost. Derefter var klokken blevet mange, og tid til at tage hjem (jeg blev heldigvis kørt hjem).
Om fredagen havde vi aftalt at mødes, når Christine og jeg var færdige med skolen. Vi havde ikke så meget tid sammen, så det blev til nogle hurtige, men gode, sandwich som vi nød på en bank, mens solen varmede os. Fredag aften havde vi aftalt, at Christopher og jeg tog hjem til Christine og så How I Meet your Mother og Jackass og hyggede os. Jeg var så heldig, at mor, far og Christopher kom og hentede mig, så jeg slap for en times transport. Det var dog lidt ærgerligt, at både Francois og Soizic kom sent hjem, så vi var først henne hos Christine omkring kl. 22. Men det var intet mindre end fantastisk. Christine og jeg havde købt en masse is og slik dagen før, som vi sad og spiste mens vi så HIMYM og bagefter Jackass. Da hotellet lukker kl. 00, og vi først var færdige kl. 1 blev Christopher nødt til at sove hos Christine (der var kun plads til mig i hendes seng), men hvis man kender Christopher, så ved man, at han kan sove på alle mulige måder:
Lørdag morgen mødtes vi med mor og far på hotellet og spiste morgenmad sammen.Vi havde aftalt at tage ind til Paris og shoppe indtil til kl. 17, hvor mor, far og Christopher skulle mødes med min familie. Men vi brugte hele lørdag formiddag på at shoppe: jeg fik blandt andet nogle nye støvler (som mor og far gav) og en ny bluse. Vi brugte hele dagen i Le Marais, hvilket er et rigtig fedt område.
Jeg var lidt nervøs (måske mere spændt) for mødet mellem mine familier, men det gik super godt og det var super hyggeligt. Bagefter tog vi ind til Paris igen og spiste aftensmad på den libanesiske restaurant som var en perfekt ”sidste aften”. J
Efter maden tog vi hjem til Versailles, hvor jeg blev og sov. Jeg sov imellem mor og far, og blev nusset af mor – det var rigtig hyggeligt. Jeg sov ikke så godt, men c’est pas grave. Søndag morgen kom christine hen på hotellet og vi spiste morgenmad sammen. Efter morgenmaden pakkede mor, far og Christopher deres ting sammen og forlod hotellet. Først satte de Christine af og sagde farvel og derefter kørte vi hen til mig. Men først skulle de købe lidt ind til turen hjem.
Det var selvfølgelig lidt trist at skulle sige farvel, men jeg var ikke ked af det. J Nu går der ca. 2 måneder indtil jeg skal se dem igen (hvilket er lidt mærkeligt), men det glæder jeg mig til. De har fået et værelse ude på slottet, som på cykel er 20 min væk fra mig, og der skal jeg ”bo” i de dage, hvor de her J
Jeg er så glad for mig cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring ...
Så fik jeg endelig købt mig en ny cykel efter længere tids søgen! Min cykel, som jeg fik af familien, blev stjålet i onsdags, hvilket betød, at jeg har måtte til og fra stationen hver gang jeg skulle til Paris (en rute på ca. 4.5 km), hvilket er lidt hårdt og irriterende, da det tager ca. 30 min at gå til stationen.
Men jeg gik i gang med lede efter steder, hvor jeg kunne finde en ny. Det betød, at jeg brugte en hel dag på at lede efter en cykel, ved at gå rundt til forskellige supermarkeder. Så den dag gik jeg 13 km. Men jeg fandt ingen. Da jeg om aftenen talte med min familie om det, fortalte de, at der er en sportsforretning, hvor de sælger cykler til fornuftige priser. så i går, tirsdag, tog jeg derhen og håbede inderligt, at jeg ville finde en cykel.
Butikken havde et kæmpe udvalg af cykler og jeg fandt hurtigt den det skulle være. Jeg havde sat mig for, at jeg ville tale engelsk, da jeg syntes, at det var vigtigt at jeg forstod alt hvad der blev sagt og at jeg kunne formulere mig ordentligt. Men ekspedienten talte ikke engelsk, så jeg blev nødt til at tale fransk, hvilket gik overraskende godt. I hvert fald kom jeg hjem med en ny cykel :-)
Det skal lige siges, at franskmændene ikke er vant til, at folk har deres cykler med i toget! Det var godt nok besværligt at komme ned til stationen med cykel, når der ingen elevatorer er, men kun rulletrapper! Men jeg fandt heldigvis ud af (blandt andet ved at spørge mig frem, på fransk selvfølgelig, om nogen kunne hjælpe mig).
Men nu har jeg min elskede cykel, som gør det lidt lettere at komme til og fra stationen og i stedet for 30 min. bruger jeg ca. 10-15 min på at komme til stationen.
Mormor og morfar
Så kom min mormor og morfar til Paris, og det har jeg virkelig glædet mig til. Jeg havde planlagt at tage ud til lufthavnen i god tid og vente på dem der og følges med dem hen til hotellet, da det er tæt på mig. Men da jeg kommer ned stationen står der, at mit tog er forsinket fordi der er sket et uheld på en station længere fremme. Først var det 5 min forsinket, så 10 og til sidst 30 min. Så jeg var meget forsinket. Heldigvis bruger franskmændene en evighed på at få bagagen fra flyet og op på båndet, så min mormor og morfar havde ikke ventet på mig i så lang tid, men i stedet for på deres kufferter.
Vi fulgtes ind til La Defense, hvor vi mødte Christine og sammen gik hen for at spise frokost. Vi fik alle nogle lækre fiskeretter. Bagefter tog Christine hjem og jeg tog med over til hotellet, som er rigtig fint. Derefter tog jeg alle mine ting, som de havde haft med, bl.a. rugbrød, og tog hjem.
Men det var super hyggeligt og dejligt at se dem. På onsdag har jeg fået fri hele dagen, så den skal jeg bruge sammen med dem, hvor vi blandt andet skal til Sacre Cæur og gå rundt og senere, hvis hun får tidligere fri, kommer Christine også J
Første skoledag og fremgang i mit sprog
I torsdag havde jeg min første skole dag. Hver torsdag skal jeg lære om kunstens historie, hvor jeg i en 1½ time skal høre på en mand, som taler om kunst. Jeg havde virkelig glædet mig, og det startede også godt …. Indtil han fortalte, at vi skal have om kunstens historie helt tilbage til hulemalerier og så frem! Det var så kedeligt, at se på hulemalerier og svært at forstå. Derudover tror jeg, at Christine og jeg er de eneste, som ikke har studeret kunst i forvejen, for vi var stort set de eneste, som ikke kendte navnene på de forskellige ting! Jeg regner med, at jeg i morgen tager hen på skolen og taler med dem om, at jeg godt vil bytte til et andet hold – såsom økonomi.
Men mit franskkursus, hvor jeg i 2½ time lærer grammatik, sprog, kulturen osv. er rigtig godt. Holdet er ikke så stort, ca. 13, hvor der kun er 1 dreng. Jeg synes, at niveauet er lidt let, men c’est pas grave; på den måde, kan jeg også blive den bedste på holdet. Indtil videre har vi ikke fået så mange lektier for, og jeg tror heller ikke, at vi vil få alt for mange, hvilket er rart taget i betragtning af mine sidste tre år på Eliten.
Derudover er alt undervisning, selvfølgelig, på fransk. Det kan være lidt svært at forstå alt hvad der bliver sagt, men mine lærere er gode til at tale langsomt og tydeligt.
Men på grund af skole, så har jeg også været ude og købe hæfter og mapper i Virgin, hvilket jeg elsker! Jeg elsker at købe skoleting og kunne sagtens bruge en hel dag derinde + alle mine penge! Hæhæ.
Men alt i alt er det super fedt og en super fed måde at lære sproget på. Men jeg får også øvet mig meget i hverdagen. Forleden var jeg med familien henne og spise hos nogle venner. Jeg må sige, at det var lidt akavet. For børnene leger, forældrene taler om skole, børn, sport etc. og siger en masse ord som jeg slet ikke forstår, så man sidder for sig selv og prøver at forstå hvad der bliver sagt.
Under middagen blev det ikke bedre:
- Først talte de om søskende og kom ind på tvillingerne, hvor de så spurgte mig, hvordan det er at have en tvilling. Det var ikke let!
- Da jeg så havde fortalt dem, at min søster hedder Christine kom vi ind på vores navne, hvor de spurgte om det var normalt at hedde Celine i Danmark, hvilket det ikke er, så det skulle jeg også forklare og samtidig fortælle hvor mine forældre havde navnet fra (havde jeg noget fransk i mig) osv. heller ikke let.
- Til forret fik vi muslinger, og de spurte om jeg kendte det, hvortil soizic fortæller at min farmor har en lejlighed i Nice og jeg har været der i mange år, så jeg kender godt til fransk mad. Dette betød så, at vennerne begynder at spørge indtil hvor mange år jeg har været i Nice, er jeg der ofte, hvad kan jeg bedst lide; Paris eller Nice og hvorfor osv. Heller ikke let.
- Da middagen så blev serveret var det svinekød, så jeg måtte takke pænt nej og sige at jeg ikke spiser svinekød. Det var så starten på et nyt spørgsmål: hvorfor spiser du ikke svinekød? Og jeg forklarede så, at min far er muslim, og at derfor spiser vi det ikke derhjemme. Dette åbnede et helt nyt spørgsmål; religion. Var jeg troende? Hvilken religion foretræk jeg og hvorfor?
- Senere sad de og talte om miljøet, og spørg så mig, hvor miljøvenlige man er i Danmark. Her i Frankrig skal man sortere sit skrald, så der er en skraldespand for normale ting, en for pap, papir osv., en for ting, som er godt for jorden (gulerodsskræller, rester af grøntsager osv.) og en for flasker (jeg har stadig lidt problemer med det system), og hvis man ikke sortere det rigtigt tager skraldemændene ikke ens skrald med!
Men de spurgte i hvert fald hvad man gjorde i Danmark, og der var klokken over 12 så min hjerne kunne slet ikke mere.
Det blev heller ikke bedre da de komme ind på vindmøller og spørger om jeg kender det. Men ordet vindmøller er ikke det, som jeg bruger mest, så jeg vidste ikke hvad de mente, indtil de begyndte at sige nogle enkelte ord på fransk/engelsk til at forklarer hvad de mente + manden blev ved med at sige Vestas, mens han bevægede sig som en vindmølle.
Men det går fremad med sproget og jeg forstår mere og mere, og jeg bliver bedre til at tale for hver dag der går. Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg bare kan tale fransk uden at skulle tænke over, hvad jeg siger.
Abonner på:
Opslag (Atom)