I fredags sendte jeg et dilemma indtil Mads og Monopolet og havde regnet med, at jeg ikke ville få svar fra dem. Men 2 timer efter modtag jeg en mail fra dem, hvor de spurgte, om jeg ville være med på telefon og om jeg ville sende mit telefon nr. til dem og så ville de ringe til mig omkring kl. 9.
Jeg var helt rundt på gulvet, da jeg så mailen og kunne ikke lade vær med at grine. Det var enormt surrealistisk. Jeg tror jeg brugte en time på at sidde at grine og ryste af nervøsistet.
Jeg aftale med Christine, at jeg ville tage hen til hende tidligt om morgen og så kunne jeg tale med Mads og Monopolet hjemme hos hende. Så jeg stod op kl. 6 og var ude af døren kl. 7 (det tager ca. en 1 1/2 time at komme til Christine). Da jeg langt om længe var kommet hen til Christine og klokken nærmede sig 9 havde jeg mange sommerfugle i maven.
Men ... da jeg lidt i 9 tjekkede mails modtag jeg en mail fra Monopolet, hvor de skrev, at de desværrede ikke kunne nå, at have mit dilemma med. æv æv æv æv æv æv æv. Der var jeg godt nok skuffet og sur.
Jeg var halv sur resten af dagen, men på den anden side, var jeg også glad, for mit dilemma var næsten kommet med i programmet. De havde siddet og læst mit dilemma, og morgenen hvor de skulle finde ud af, hvilke dilemmaer der skulle være med, blev mit valgt fra (det er i hvert fald hvad jeg tror).
Så nu er jeg selvfølgelig irriteret over, at jeg ikke kom med i programmet, men på den anden side: jeg var næsten med og der er mange, som slet ikke kommer så langt :-)
Mit dilemma kommer her (der kan sagtens være stavefejl osv.):
Kære Mads og Monopolet
Jeg er kommet i lidt af et juledilemma. Jeg har siden september været au pair hos den sødeste familie i Paris. Jeg har det rigtig godt sammen med forældrene og ikke mindst de tre børn, som jeg tager mig af.
I november sendte min mormor mig en skrabekalender, som jeg så frem til at skrabe for mig selv. Jeg har to søskende derhjemme og vi har hvert år altid skulle dagene i mellem os, og der har altid været kamp om, hvem der skulle få lov til at skrabe d. 24. Så tanken om, at jeg kunne få min skrabekalender alene, var jo fantastisk.
Så skete der det, at drengen, hos min au pair familie, så min kalender og spurgte hvad det var, og jeg begyndte så at forklarer, så godt jeg nu end kunne på fransk, hvad det var og at man kan vinde en million kr. Det synes han var helt vildt sejt og sagde det videre til sine to søstre, som så også ville høre, hvordan skrabekalenderen ”fungerede”. Jeg fortalte det så igen og sagde til sidst, at de kunne evt. prøve at skrabe en af dagene. Det blev de MEGET glade for, og de begyndte at tale om, hvad man kunne gøre, hvis man vandt en million kroner.
Så forleden, da børnene og jeg sidder og spiser aftensmad begynder de at tale om min skrabekalender, og hvad DE vil gøre, hvis en af dem nu vandt i million (jeg tænkte, det er jo mine penge, men blandede mig ikke mere i det). Men, så begynder de så at tale om, hvilke dage de hver især skal skrabe, og da vi var færdige med at spise havde de lavet en liste over, hvem der skulle skrabe hvilke dage (og jeg var ikke på). Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige til dem, så lod som ingen ting, men nu hvor julen nærmer sig går børnene og taler mere og mere om, hvor meget de glæder sig til at skrabe.
Så nu er mit dilemma: - skal jeg fortælle børnene, at det altså kun er mig, som skal skrabe og de kan få lov til at skrabe et par enkelte gange. Eller skal jeg bare lade som ingen ting og håbe, at de glemmer min kalender og jeg dermed kan have den for mig selv eller skal jeg være ligeglad og bare lade dem skrabe?
Når jeg selv tænker om det, er der noget inde i mig, som helt klart synes, at de selvfølgelig skal have lov til at skrabe (jeg kan jo altid købe en ny til næste år, og det vil være deres første og nok også eneste gang), men når jeg taler med andre om det, kan jeg mærke at jeg bliver irriteret over, at de bare tror, at det er en selvfølge at de kan få kalenderen for dem selv.
Så hvad skal jeg gøre?
Hilsen Celine
Børnene er mellem 12 og 9 år.
Det skal også lige siges, at jeg har købt nogle disney film, til mig selv, men børnene tror at det er til dem (og jeg har kun sagt, at jeg har købt disse her film, og dem kan vi jo se sammen).
to timer efter modtager jeg denne mail:
Hej Celine
Tak for din mail. Vil du være med på en telefon i morgen? I så fald må du gerne sende dit nummer, så giver jeh dig lige et kald i morgen ved en 9 tiden. Mvh Maja
Tak for din mail. Vil du være med på en telefon i morgen? I så fald må du gerne sende dit nummer, så giver jeh dig lige et kald i morgen ved en 9 tiden. Mvh Maja
og omkring kl. 8 om lørdagen fik jeg denne mail:
Hej igen Celine
Vi får desværre ikke plads til dit dilemma i dag alligevel, men tak fordi du ville være med:)
Bedste hilsner
Maja
Bedste hilsner
Maja
Jeg svarede, at det var jeg rigtig ked af det over at høre, men om det var muligt, at mit dilemma kunne komme med i næste program, så hvem ved :-D hæhæ
