Der er sket meget part 2

1.      Den anden ting, som skete i denne uge, var velkomst caféen med mit bureau, hvor jeg mødte andre udenlandske piger.

 Jeg var den eneste dansker og kom til at tale med en masse forskellige nationaliteter! Rigtigt fedt men også mærkeligt, at jeg var der helt alene, og ikke havde Christine med mig, som jeg altid har. Jeg mødte nogle piger fra Mexico, Brasilien, USA, Rusland, Tyskland, Sverige, Finland, Østrig og Schweiz. Nogle af dem var meget specielle, men nok også meget underholdende, hvis man skal i byen! J

Men det var super fedt at mødes med dem, og dejligt at møde nye og flere mennesker/piger. Derudover fandt jeg også ud af, at en pige fra Sverige bor i samme by som mig, så hvis vi skal i byen kan vi følges hjem, hvilket er super fedt, da jeg virkelig har hørt mange skrækhistorier om piger, som tager alene hjem med metroen om natten.

Senere sad vi på en café og talte om alle mulige ting, primært vores familier og børn og nøj hvor føler jeg mig heldig, når jeg hører om de andre børn! De vil ikke lave lektier, spise deres mad eller/og er enormt uopdragende og onde overfor de andre au pairs! Og så er der mig, hvor børnene elsker skolen + lektierne, spiser min mad med stor glæde (forældrene har også rost min mad wuhu) og de er rigtig søde; hjælper mig med at tale fransk, lave mad, dække bord osv.
Så på vej hjem fra caféen var jeg meget glad! Havde mødt nye søde mennesker og havde en masse fede ting at lave de kommende dage og alt derhjemme gik meget bedre nu. Da jeg så dette billede i metroen, tænkte jeg, at det passede til min situation: (På reklamen står der; Indtil nu går alting rigtig godt). Jeg synes, at reklamen passede til mig, fordi det er mand, som er i gang med et løb, og han har netop løbet den første kilometer, som bare er gået perfekt, så det vil de næste kilometer også gøre). Han kom over den første forhindring, og nu går alt godt - ligesom mig. J
Derudover er det også "hovedsætningen" i en af mine ynglingsfilm "La Haine". :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar