Anden dag i Paris

Man får ofte at vide, at når man bor i udlandet, som enten au pair eller udviklingsstudent, vil det første stykke tid være perfekt og dernæst bliver det hverdag og man kan føle sig alene og får hjemve.

For mig skete det allerede i dag! Først og fremmest vågnede jeg i nat, og havde fået menstruation, så jeg havde enormt mange smerter, dertil kom også, at jeg selvfølgelig havde blødt igennem! Fedt. Da jeg vågnede om morgenen var jeg bare ked af det og kunne slet ikke overskue dagen og familien.

Da familien er katolikker og går i kirke hver søndag, havde jeg nogle timer for mig selv. Dem brugte jeg på, at gøre mig klar. Da familien kom hjem spiste vi frokost, og da vi var færdige tog jeg til Paris sammen med Soizic og pigerne for at se den skole, hvor jeg kan danse ballet. Det var en rigtig hyggelig tur. Vi gik ned til stationen og de gik bare og talte og jeg lyttede, engang i mellem kunne jeg være med i samtalen. På vej derned kom Lucile, den ældste pige, og holdte mig i hånden.

På ballet skolen har jeg mulighed for at danse hos tre forskellige lærer – en af dem har været balletdanser på l’Opére de Paris, hvilket var/er lidt fedt. Men, jeg synes det er meget dyrt og en au pair løn er ikke den bedste, så jeg venter nok lidt.

Bagefter gik vi hen til en café, som lå lige ved siden af og fik en kop kaffe og pigerne en dessert. Det var en meget hyggelig café, og der var ingen turister. Bagefter gik vi lidt rundt i Paris og Soizic fortalte mig lidt om de forskellige steder.

Da vi skulle hjem med metroen, var det mig, som skulle finde vej og sige, hvilket tog vi kunne tage! Den var jeg ikke lige klar på, for jeg havde ikke rigtigt styr på det hele. Men med lidt hjælp fandt jeg det rigtige tog hehe J

Hjemme i Houilles blev pigerne hentet af Francois, mens Soizic og jeg tog vores cykler – vi skulle først forbi svømmehallen, sådan at jeg vidste hvor den var. Derefter cyklede vi hjem, hvilket var lidt hårdt da det gik op ad bakke + mit cykelsæde er for langt nede! Men da vi kom hjem skulle jeg have set High School Musical 3 med pigerne, men var for træt og havde brug for at få pakket ud, men jeg aftale med dem, at vi skulle se den en anden dag.

Senere var maden klar – rejer, og det var rigtig lækkert og jeg havde ikke spist for meget, så kunne være med til at spise dessert med dem. Men det er vildt så meget de spiser! Børnenes portioner er lige så store som voksne mænds portioner! Og når de er færdige med aftensmaden spiser de dessert lige bagefter, hvilket min mave ikke helt kan klare. Men i dag kunne jeg godt.

Efter maden talte Soizic og jeg sammen om forskellige ting sådan at jeg er klar til i morgen, hvor det hele begynder. Hun lavede et skema for mig + hun skrev ned, hvad jeg kunne lave af mad de følgende dage. Derefter pakkede jeg resten af mine ting ud.

Nu skal jeg prøve at begynde på den bog som jeg fik i går, sådan at jeg også kan tale med Romain (han er meget stille og indadvendt).

Men jeg glæder mig til i morgen, for i morgen begynder det hele; første dag hvor pigerne og Romain skal i skole, jeg skal have noget frokost af en art klar til når de kommer hjem fra skole og jeg skal lave mad for første gang. Så jeg er helt alene med dem i morgen i nogle timer, hvilket jeg er meget spændt på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar