Så kom dagen skam endelig – puha det var mærkeligt, at tage af sted. Det at alle ens ting er pakket ned og hele ens liv nu er i en kuffert! Og ikke mindst, at jeg skulle sige farvel til sin familie! Der faldt da lige et par tårer ude i lufthavnen!
Men det er nok den mærkeligste følelse, jeg nogensinde har haft; at sige farvel til sin venner og familie og farvel til ens faste og sikrer rammer og flytte til et fremmed land, bo hos en fremmed familie samtidig med, at man ikke er sikker på sproget. Derfor var det rigtig fedt, at jeg havde Christine med mig.
Men jeg blev hentet i lufthavnen af Francois og Romain (faren og drengen) – de havde lavet et fint skilt med mit navn på. Det var mærkeligt, at møde nogle fremmede mennesker, som nu er ens nye ”familie” og bare tage med dem hjem. Men efter bilen var fundet i parkeringskælderen, kørte vi hjem til resten af familien, som havde lavet lidt mad.
Da vi kom hjem blev jeg mødt af Soizic, moren, og pigerne, Lucile og Elodie, og fik kindkys af alle (for mig er det meget grænseoverskridende, at give kindkys til nogen, som man slet ikke kender). Da vejret var rigtig godt, sad vi udenfor og fik noget at drikke. Mens maden blev lavet færdigt viste børnene forskellige trylleting, som de havde lært af den tidligere au pair. Derudover havde de også købt/lavet nogle gaver til mig: en ungdomsbog, som passer til niveau, en bog, hvor jeg kan sætte billeder ind, et lys, en serviet/dug og et hjemmelavet bogmærke. Romain fortalte mig hvad bogen handlede om, og ud fra, hvad jeg forstod, så virker den ret sjov.
Efter maden tog jeg med Soizic ud for at købe ind. De skulle have en masse mad og jeg manglede nogle enkelte ting, som jeg ville købe, det endte dog med, at Soizic betalte for mine ting: ”’c’est ton premier jour ici”. (Det er din første dag her).
Da vi kom hjem hjalp jeg Francois med at pakke ud; en god måde at lære, hvor de forskellige ting skal stå + de franske ord for tingene. Under frokosten havde jeg aftalt med Soizic, at vi ville prøve at tage ind til min sprogskole i Paris. Så kunne jeg samtidig lære vejen ned til stationen, finde ud af, hvilket tog jeg skulle tage for at komme til Paris og få et Pass Navigo.
Da jeg talte med familien i telefonen spurgte de, om jeg foretræk at gå ned stationen eller og jeg ville cykle, og jeg ville helst cykle. Så da vi skulle til stationen viste de mig min cykel, hvilket jeg tror er helt ny (rigtig sødt af dem).
Men soizic og jeg cyklede rundt i Houilles – en MEGET charmerende by, hvor jeg fik et Pass Navigo og en kode til at kunne bruge en parkeringskælder til cyklen, sådan at den ikke bliver stjålet. Derefter tog vi ind til Paris. Tog systemet er lidt forvirrende, men jeg skal nok lære det. Da vi kommer op fra metroen stod jeg lige foran Triumf Buen, hvilket var lidt fedt :D hihi. Derefter gik vi ned mod skolen, som desværre havde lukket. Min skole ligger meget tæt på Champ-Élysée så lige i centrum af Paris. Men den vej, som skolen ligger på, har jeg aldrig gået på før, hvilket er en skam, for det er en meget hyggelig, lækker og dyr vej.
På vej hjem kom vi forbi en meget lækker kage forretning, hvor Soizic gav en kage. Udover, at jeg fik en meget lækker hindbærkage, så smagte jeg endelig min første makron, og den var fantastisk.
Da vi kom tilbage til Houilles styrtede det ned, så Francois kom og hentede os. Da vi kom hjem var jeg først oppe på værelset, men da jeg meget gerne ville være en del af familien tog jeg mig sammen og gik ned og spurgte om jeg kunne hjælpe med noget – hvilket jeg kunne. Derudover lærte jeg også nogle flere franske ord. Men det er lidt mærkeligt, for jeg ved ikke helt, hvad jeg skal hjælpe med og hvad jeg skal sige! Men det skal nok komme.
Aftensmaden var rigtig hyggeligt – jeg føler mig nu lidt dum, da de alle sammen sidder og taler meget hurtigt, så det kan være svært at forstå, hvilket medførte at jeg ikke var så aktiv i samtalen og ”sad lidt for mig selv”. Efter maden fik vi en kop te, mens Soizic og jeg gennemgik en masse ting + jeg skulle skrive under på en masse papirer. Men nu er min kontrakt klaret.
Nettet kunne Francois ikke få til at virke, så jeg har ikke rigtigt været på. Men jeg er meget træt og har brug for søvn.
I morgen tager de andre i kirke, jeg bliver hjemme og sover, og ellers skal Soizic og jeg ind til Paris i morgen og kigge på balletskoler.
Et billede af gaverne. På bogmærket står der "Je garde ta page" aka. jeg er på denne her side/jeg er kommet hertil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar