Koncert på skolen

I går skulle pigerne optræde på deres skole - en fin lille koncert.

Da Soizic ikke kunne nå at komme fra starten, havde jeg lovet at filme starten af koncerten (endte dog med at filme den hele). Elodie havde "ondt" i hovedet og græd, så hun ville ikke være med til at synge (jeg tror der var tale om lidt sceneskræk), så hun sad sammen med mig under koncerten. Inden vi tog afsted, havde jeg givet Elodie noget medicin, som jeg sagde ville hjælpe på hendes hovedpine - og det gjorde det også, dog var det bare vitamin dråber, som hun drak, men det vidste hun ikke, så efter lidt tid, gik det meget bedre ;) hæhæ. 

Så det var kun Lucile der var oppe og synge. Hun stod på 3. række, så det var lidt svært at se hende. Men hun kunne sagtens se mig,  og hver gang jeg kunne se hende, stod vi og smilede til hinanden. 

Jeg filmede stort set hele koncerten og jeg håber, at I kan se noget af den her. 
Det var meget sødt, for de kunne ikke helt teksten, hvilket man også godt kan høre på dette klip :)

1 kommentar:

  1. okay det virker ikke helt ... kan ikke lige få filmen uploadet!

    SvarSlet