Weekend med Michela

I sidste weekend var Michela (veninde fra gymnasiet) på besøg. Hverken Christine eller jeg havde mulighed for at hente hende i lufthavnen, men jeg havde aftalt med hende, at hun skulle tage toget indtil Paris og så ville jeg hente hende - hun skulle bo hos mig. 

Om lørdagen tog vi ind til Paris og gik bare rundt og så en masse ting - det var Michelas anden gang i Paris. 
Vi fik set en masse forskellige arrondissementer i Paris og fandt en helt fantastisk restaurant, hvor vi spiste frokost. Derefter fortsatte vi rundt i Paris og så/oplevede mere. Vi tog blandt andet Michela med hen til le Marais, som hun, ligesom alle andre (inkl. mig selv) blev helt forelsket i :-) 

Da vi var ved at blive lidt sultende, besluttede vi os for, at gå på en billig restaurant: Monoprix, hvor vi købte et baguette, noget kalkunkød, noget pesto og noget at drikke, og så fandt vi en bænk hvor vi sad og spiste vores lækre mad :-)

Bagefter tog vi hen på en bar, hvor vi hyggede os med en flaske vin. Da vi tænkte, at der godt måtte ske noget mere, ville vi tage hen på en anden bar, men endte på en restaurant. hvor vi spiste creme brule. Da vi alle tre var meget trætte efter de mange timers traven, besluttede vi os for at tage hjem, hvor vi på vejen købte nogle macroner. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar