Luciles konfirmation

Søndag d 18 marts var det luciles første konfirmation (som katolik har msn åbenbart op til flere konfirmationer).

Alors, lørdag aften gik vi alle, eller ikke så meget børnene, og gjorde klar til søndagen: vi dækkede bord, forberedte maden osv.

Om søndagen skulle vi alle tidligt op, ds gudstjenesten startede kl 11, og dem som skulle konfirmeres skulle helst komme en have time før, for at reservere plader til familien. Jeg havde sagt ja til at tage med i kirken, da jeg tænkte at det ville være en spændende oplevelse. Det var det også.

Kirken var ret stor, og da vi kom derind stod det lokale kirkekor og øvede sangene sammen med en meget i ry dirigent, som nok mere var dirigent fordi hun synes det var sjovt, at bevæge sine arme og samtidig rette på korets måde at synge nogle af ordene på.

I takt med at der kom flere og flere mennesker, desto flere og flere skulle også være med til at øve salmerne. Det var ret komisk at se dirigententen stå og vifte ivrigt med armene, mens hin blev ved med at sige: ja så tager vi lige dette stykke igen, og så hold tonen lidt længere/højere osv.

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men plejer koret ikke at øve sig INDEN gudstjenesten begynder?

Men gudstjenesten gik i gang....... De meget omtalte kirkedrenge gik rundt og gjorde det hele klar, mens vi (eller jeg sang faktisk ikke med) sang den første salme. Jeg må sige, at hende dirigenten havde gjort et godt stykke arbejde ;-P

Bagefter kom præsten frem som begyndte at tale. Jeg forstod ikke så meget af det han sagde, men ud fra hvad jeg opfangede lød det sådan her:

Præsten:

Bla bla bla bla dieu bla bla

Folk i kirken: amen

Præst: Jesus bla bla bla dieu

Folk i kirken: et votre esprit, Jesus Christ.

Og sådan fortsatte det i noget tid. Jeg fik altid et chok hver gang de skulle råbe, et votre esprit.

Derefter var der flere salmer og præsten sagde flere ting.

På et tidpunkt løftede han biblen over hovedet og drejede sig rundt for at alle kunne se den (eller det var i hvertfald hvad jeg syntes det lignede, bogen skulle have en flyvetur).

Derefter skulle der komme seks mennesker op, inkl. Soizic. Jeg tror det var dem, som står for at undervise børnene i katolismen. Der skulle de hver have noget af altervinen og et af de der små brød. Men inden det, så skulle bægeret have den samme tur som biblen: op over og hovedet, et lille kys, og så ned.

Derefter blev der sunget igen og alle i kirken kunne komme op og få et brød.

Bagefter talte præsten lidt mere, så kom der endnu en salme, som end i igen blev flot sunget tallet være den fine dirigent. Derefter blev der delt små kurve ud, hvor folk lagde penge i. Ds kurven kom til mig kunne jeg ikke lade vær med at tænke på filmen, Coming to America, hvor en af dem tror det er en skraldespand. Haha :D

Til sidst, 1 1/2 time efter, var gudstjenesten endelig færdig og vi kunne tage hjem.

Af gæster kom: mormor, morfar, Soizics tante og Luciles gudforældre inkl. deres tre børn, og sidst men ikke Fader olivier aka præsten (det var lidt sjovt, at alle sagde Fader, Père, til ham).

Soizic havde taget nogle billeder af en kirke, hvor hin havde været med lucile og resten af hendes konfirmation hold, henne og besøge en meget kendt katedral i Frankrig (større end Notre Dame), hvor hun havde taget en masse billeder af vinduerne (a la det store runde i notre dame, med forskellige motiver - ja jeg har glemt navnet for det), udsmykningen på kirken osv. Alle billederne havde hun printet ud og lagt frem, sådan at vi alle kunne se dem. Jeg kiggede dem igennem og tænkte: okay, sjove figurer!

Da præsten så dem, blev han så glad og sagde: næ jamen skal vi ikke have en lille test? - det resulterede i, at han fandt nogle billeder frem og spurgte hvem og hvad der var på. Jeg lærte skam lige nogle ting der. Så hvis nogen tager med mig ned til kirken, så kan jeg fortælle hvor Abraham står, og hvordan man kan se at det er ham!!

Maden blev serveret og jeg sad ved siden af luciles gudfar som også er ret religiøs. Han begyndte at spørge ind til kristendommen i Danmark, og jeg måtte indrømme, T jeg ikke vidste så meget om det, andet end de fleste var protestanter. Gudfaren var ret irriterende for bagefter begyndte han at rakke ned på det, og at katolasismen jo klart var bedre!! Jeg kan ikke lide folk der er sæt for religiøse.

Efter maden kom desserten selvfølgelig, hvilket var Un Pièces Monté (jeg tror at det staves sådan). Det er en traditionel kage, som ofte spiser til konfirmationer, dåb og bryllupper.

Derefter var det gaver. Jeg havde købt nogle sæber og et net til lucile, se billedet, som jeg vidste at hin elskede :-) og hun blev også enormt glad :-)