Så kom dagen, hvor vi endelig skulle stå på rigtige ski (alpin). Aftenen inden havde "de voksne" talt om, at de ville finde en skilærer til børnene, eftersom Romain, Lucile og Elodie aldrig havde prøvet det før.
Men da jeg altid har godt ville være skilærer, og flere gange leget det, sagde jeg, at jeg meget gerne ville lære børnene at stå på ski.
Så jeg blev skilærer for en dag.
Wow det var hårdt. Jeg startede med at lære dem, hvordan man skal stå og derefter hvordan man bremser. Derefter gik vi op på en lille skråning, hvor jeg skubbede dem, så de fik lidt fart på, og så skulle de vise mig, at de kunne bremse. Hele tiden skulle jeg løbe frem og tilbage (i skistøvler) og hjælpe dem op, med at dreje osv. Ja, jeg fik hurtigt varmen.
Da de alle tre havde styr på at bremse/plove tog vi op på børnebakken, som næsten var flad. Romain havde det helt fint med at prøve at alene, så jeg lod ham passe sig selv. Pigerne derimod, ja det var lidt noget andet.
Til at starte med var Elodie meget spændt på at prøve, men da hun så kom op på "toppen" af bakken blev hun bange og gik i panik. Lucile havde været bange fra starten af, og var heller ikke vild med liften (man skulle bare holde fast i et reb), og da hun så kom op ved siden af Elodie, blev det endnu værre!
Så jeg måtte skynde mig op til pigerne og berolige dem. Da de var nogenlunde rolige, tog jeg først Lucile med mig hen til den anden side, hvor jeg var nederst, sådan at hun hele tiden kunne støtte sig til mig. Da hun var over på den anden side, og jeg havde lært hende, hvordan hun skulle stå, sådan at hun ikke faldt eller gled, gik jeg tilbage til Elodie og hjalp hende.
Efter lidt mere panik, gråd og hysteri fik jeg Lucile til at gøre som jeg sagde. Først stod hun mellem mine ben, mens jeg viste hvordan vi skulle køre ned, og samtidig viste jeg også, at hun ikke skulle være bange. Derefter "vendte" jeg mig om, sådan at jeg ryggen ned mod dalen, sådan at jeg kørte baglæns. Derefter fik jeg Lucile til at køre ned til mig, hun holdte dog hele tiden fast i mine hænder, men hun fik mere selvtillid, og da jeg hele tiden ville have, at hun skulle bremse, lærte hun det til sidst og fik mod på at køre det sidste stykke selv. Derefter gjorde jeg det samme med Elodie.
Det var godt nok hårdt. Først det, at jeg skulle styrer mine egne ski + pigernes og samtidig sørge for, at det ikke gik hurtigt, men meget langsomt.
Dette program fortsatte et par gange, de gik i panik hver gang, jeg skulle hjælpe dem et voila: de var nede med liften, klar til en ny tur. De endte med at blive ret gode, taget i betragtning af, at vi kun havde 1 1/2 time på ski sammen. De voksne var meget imponeret over, hvordan jeg håndterede det hele og om aftenen, da farmoren talte med Soizic, sagde hun, at jeg havde lært børnene at stå på ski og jeg havde gjort det meget professionelt. hæhæ.
Jeg nød også at være deres skilærer: det, at de stolede fuldt ud på mig, når jeg sagde, at det kunne de sagtens gøre, eller når de fulgte mig, fordi de vidste, at jeg havde styr på det :-)
Derudover kom det også lidt bag på mig, hvor let det var for mig, at tale fransk. Jeg tænkte slet ikke over hvad jeg sagde; det røg bare ud af min mund :-D
Lucile med hendes ski (efter jeg havde sat dem sammen, som her på billedet)
Det er Elodie i baggrunden, med den blå flyverdragt.
Anyway: da jeg var færdig med at undervise børnene havde vi 30 min tilbage, hvilket betød, at jeg havde noget tid til at tage et par ture alene. Nøj hvor var det dejligt at køre ned af pisterne med en masse fart. Det blev kun til 2 ture, hvilket var lidt kort, men bedre end ingen ting.
På vej op med trækliften
Et moi
En af pisterne. Dem, som kan se foran, er nogle af dem, som jeg stod på ski med - også familie.
Dagen efter da jeg vågnede havde jeg så ondt i hele min krop: ben, arme, maven osv. Men min dag som skilærer var skam alle smerterne værd. :-)
Jeg havde ikke taget mit store kamera med, så havde kun min telefon, og derfor fik jeg ikke taget så mange billeder, desværre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar